De røde græder - ”Ni dumförklarar väljarna!”

»Medlemmerne melder sig ud i hidtil uset tempo«, og mange af dem er stødt på venner og kolleger, der siger, at de ikke vil stemme på Enhedslisten, efter at Asmaa er blevet opstillet. Det skal især være blevet galt, efter at den indpakkede kommunist har udtrykt sin støtte til »irakernes kamp mod besætterne« uden at skelne mellem gode og onde bombemænd. Hermed udtrykker hun ikke Enhedslistens politik, har SAP pludselig fundet ud af. Hendes opførsel har tvunget dele af partiet ud i »utroværdige forklaringer«. SAP klager også over, at et mindretal i partiet er parat til at støtte »reaktionære fundamentalister, blot fordi de kæmper mod USA, Storbritannien og Danmark«. Den bitre erklæring konkluderer, at man aldrig skulle have valgt Asmaa som spidskandidat.
Hermed skulle man tro, at V og K havde fået foræret et udmærket argument mod en Thorning-Søvndal-regering, som åbenbart ikke har betænkeligheder ved at gøre sig afhængig af ekstremister, der er blevet for meget for selv garvede trotskister. Men hvis Groft sagt skal være ærlig, tror vi faktisk ikke, at V og K rummer politikere, der er begavede nok til at kunne forstå pointen, eller finder den vigtig nok til at omtale.